Læs dagbog

Jeg vågnede i morges, da det stadig var mørkt udenfor. En enkelt fugl tjippede i twilight'et.
Det er en meget smal grusvej der fører op til det hus, hvor mine bedsteforældre boede.
Det er sådan en mærkelig følelse; den der følelse af både at føle sig tiltrukket og føle modvilje i forhold til et eller andet. Sådan har jeg det m.h.t. at gå op ad den sti for at se huset, hvor mine bedsteforældre og deres drenge boede. - Den samme lille masochisme - hov, det hedder slet ikke masohisme.. Hmm.. Den samme "smerte"(?) som man påfører sig selv, når man ikke tør se en uhyggelig scene fra en film eller en gyser; og så alligevel ikke kan lade være.
I morgen har jeg fri. :)
Måske skulle jeg bare lade det hele flyde i dag, og lade de - nu - visne blomster blive stående i vasen.

Hej gh2,
Jeg synes - lige som Åsa - at du er godt skrivende.
Da jeg havde læst en af dine tidligere dagbøger; jeg mener, at du skrev noget med, at du ikke havde styr på eller kontrol over noget (?), tænke jeg: Du har i hvert fald styr på sproget :) Dejligt at læse at du har fået det bedre
/ette :)