Læs dagbog

i dag.
Jeg farer op og bliver forskrækket over det mindste.
Det bliver i år at jeg lærer det; bare at holde kæft uanset hvad der sker.
Det er så mærkeligt og ubehageligt pludselig at gå i en fælles bue uden om hinanden, når man i så lang tid har snakket sammen. Tilråb og bemærkninger, når jeg går forbi nogen - ikke altid - må jeg også vænne mig til.. Hold din mund, ette. Se lige ud og videre.
Jeg kan ikke huske at jeg er blevet mobbet før - ikke på den måde; for det er da det der sker.
Der er åbenbart mobning alle steder... (?)
Da jeg var indlagt, var der selvfølgelig forskellige typer, der var indlagt. En af patienterne var også lidt udviklingshæmmet. Jeg snakkede med flere af de indlagte, og der var også et par af kvinderne, der var meget rå.
En dag snakkede vi på hendes værelse/stue, og pludselig siger hun: Skal vi ikke mobbe x ud.. ? (x - den udviklingshæmmede). Jeg har hørt om at nogen stykker beslutter at mobbe en enkelt eller to ud; men jeg har ikke oplevet det. Det gjorde jeg så her.. :/
Jeg blev simpelthen så bange; også for hende der havde foreslået det, og på en eller anden måde lykkedes det mig at glide uden om hende. Tænk engang! På en psykiatrisk afdeling. Jeg har også set det på uddannelsessteder. Her blev jeg også god til hverken at se, høre eller tale. - De tre aber. Det var nødvendigt; for at klare mig.
For små ugers tid siden kom ham af naboerne, der indimellem glemmer at tage sin medicinen, gående forbi min dør. Først blev jeg forskrækket; men så: Lettet! Lettet fordi at fokus så er et andet sted end på mig (og sikkert også på andre). Alle mobbedynamikkerne er i spil. Jeg ved godt at det er helt forkert at tænke sådan - men jeg ved også at det er for at gå fri.
En af hundejernes hund døde for noget tid siden. Sikke en lettelse... Også trist at tænke sådan. Det er sgu ikke sjovt at miste sin hund; men jeg slipper for bemærkninger fra ham der havde hunden.. :/ Sort/hvid-tænkning kalder superlægen det der sker her for.. (Det forstår jeg ikke helt).. Hun siger noget med at bolden hele tiden bliver smidt videre og et nyt sted hen. Vis dem, at man også kan bor der, ligesom du gør, sagde hun også..
- Du skal huske at komme ud og andre steder hen; så du ikke pludselig får fornemmelsen af at være alene, sagde A til mig en dag. Og hun har ret. Man kan komme til at føle sig ekstremt alene og bange et sted hvor der er sådan en utryg ånd. Et mindre stikkersamfund i sådan et dejligt område, hvor alle er utrygge ved alle.. eller ja.. Der må da være andre der føler den samme usikkerhed. Sådan er det i dag

Jeg får ikke rettet fejl osv i dag..

Hej J,
Aw, sødt og tak :)
Det lyder godt at du har været ude at spise med C, og dejligt med en god snak. Hvad fik I at spise? :P Jeg elsker virkelig også mad :P :)
Hvor jeg kender det med at ha kontrol, bare på en anden måde. Jeg tror faktisk der er mange mennesker, der gerne vil ha kontrol - og det er der vel ikke noget at sige til.. :)
Jeg håber at de nye ørepropper vil hjælpe dig og krydser fingre for at du snart hører nyt om muligheden for ny bolig :)
- En god og rolig nat til dig :)