Læs dagbog
Regn - Hej J :)
En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 12. januar 2023 09:48
med dagens første kop kaffe og musvitterne der besøger fuglehuset for at hakke i fugleboldene.
Jeg skulle nogle praktiske ting i tirsdags og måtte trodse kaos i krybdyrhjernen.
Jeg tog frakken uden på mit indre kaos og tog af sted. Jeg håber at jeg en dag kan se på mit avancerede nervesystem som nogle lidt nøgternt forholder sig til et dårligt knæ.
På vej gennem byen kørte jeg forbi afrusningscenteret, huset for behandling af ludomani, herberget med halvtaget hvor der sidder rigtig mange af herbergets beboere. Bussen kørte også forbi det område hvor mange prostituerede holder til Det kunne lige så godt være mig, der sad under halvtaget eller skulle ud og tjene penge til et fix. Taknemlig? JA! Jeg kan sidde her under dynen med min hund der ligger i den anden ende. Jeg skal ikke afsted for at have min metadon eller for at finde et sted hvor jeg kan få mit fix eller med rystende hænder tage to bajere fra køleskabet. No offence - det kunne være mig. Jeg tænker: Hvor er der mange måder at "klare" (?) livet på..
På vej igennem mit eget kvarter passerede jeg på afstand et af de huse med den hundeejer, der har kaldt mig forskellige ting og sidst stod og råbte at jeg skulle ringe til politiet. Han stod uden for hækken hos en af sine naboer og latterliggjorde naboen, der måske har siddet inde i sit hus. Han stod sammen med en anden nabo; skød maven frem og lod som om han bar på noget tungt og grinede: Ja, det er ham med den kæmpe dunk.
Hvad er det her lige for et sted og hvorfor gør han sådan. Er det bare verden der er sådan og smitter vanvid..
Jeg holder mig indenfor i dag og vil trisse ud om lidt for at lufte hunden. Hvis jeg er heldig (?) gider den ikke at gå så langt og vil bare tisse af.
J, det er virkelig dejligt at ha sådan et lille mirakel, også selv om jeg ikke altid gider at gå de ture med ham, som han ellers gerne vil ud på. I nat lå han i hulningen - i det rum, der er, når man sover på siden - tæt ind til mig. Der er mange rørende og meget varme situationer. F.eks. når den sidder stille for enden af gangen og bare sidder helt stille og ser efter mig, når jeg er på vej ud eller gøer efter mig, når jeg går uden at han har opdaget det. Pyhha, så sødt og næsten for meget.. ^^
God fornøjelse til Zumba i dag :)
Jeg krydser - stadig - fingre for at det rigtige sted snart dukker op til dig. - Godt, at du har C. Det lyder som om at det er rart at være sammen med hende.. hej hej :)
Hej J,
Jeg synes jeg kender de tanker du gør dig om at mennesker dør. Mærkeligt, at de en dag er væk
Jeg tænker også af og til på min tante og onkel, der ikke er mere... De fyldte så meget: Larmede, kæmpe hus og en masse mennesker omkring sig og egentlig fyldte meget i mit liv og pludselig er de ikke mere... Eller nogen man synes man kendte... Verden bliver på en eller anden måde mindre..
Hehe, hvor er det sødt med Buller og Buster. Jeg kan ikke huske om det er en Golden Retriever du har snakket lidt om. Der er nogle "Gyldne Bamser" - bliver de vist kaldt - i vores område. Det er en meget smuk hund :)
Jeg er blevet en gammeltøs, der går og snakker
med min hund og giver den tæppe på og tænder for radioen, når jeg skal ud. Lidt skørt; men, ja..
Go aften og klap til Buster og Bulder :)