Læs dagbog
Fredag med
En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 13. januar 2023 15:02
nye tulipaner på bordet, kaffe og is.
Isen er ellers FORBUDT, men nu har jeg spist den alligevel..
På min anden tur med hunden igår mødte vi L..
Først gik hun væk fra os og kom så i retning af os og hun ville meget gerne hilse på min hund..
L er hende, der mente jeg var ved at stjæle hendes havemøbler i foråret og også hende, der spurgte, om de blomster jeg havde plukket og havde over armen, var plukket fra en ellers andens have..
Måske er der bare nogen der svinger på den måde og på det ene tidspunkt er venlige og så beskyldes man lidt efter for at stjæle havemøbler og opfører sig uforskammet. Jeg forsøger at være jævn og reel også på dårlige dage..
Jeg åndede lettet op, da hun gik i modsat retning og vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle stille op, da hun ombestemte sig og kærligt henvendte sig til min hund.. ( Aw, hold kæft, hvor er jeg træt af at bruge energi på alt det her og at min verden ikke er større (?) end intrigerne i nabolaget). NU kan det være nok, tænkte jeg. - Den ene dag grove uforskammetheder og så sød imødekommenhed.
Jeg afbrød hende i den kontakt hun var ved at tage til min hund: - NU har jeg oplevet ikke så lidt med dig! I foråret passede du mig op og mente at jeg var ved at stjæle dine havemøbler og om jeg stjæler blomster fra andres haver og andre ting. Hvad bilder du dig ind! - En dame på et par og firs. Jeg har aldrig oplevet noget lign. Hvad er det her for noget, sagde jeg, og gik forbi. Ved du hvad det er, tilføjede jeg. Det er mobning! Og så gik jeg.. Sådan kunne jeg tackle det igår. Hun stod tilbage og sagde: Det kunne måske være dig?
Jeg bliver passet op, fordi en kvinde mener at jeg har været ude af den andens møbler, tænkte jeg bagefter. Jeg bliver konfronteret med om jeg nu har skaffet mine blomster på reel vis.. Det er vel hvad det er.. grove beskyldninger og uforskammetheder til trods for; De andre synes også, og jeg mener ikke at jeg nævnte nogle navne... Hvad er det for noget? Og så står vi der igen. Ingen vil tage skylden for noget som helst. Men det er jo hvad det er. Det er da møgubehageligt at blive beskyldt for noget, og det vil jeg ikke beskæftige mig med.. Den er ikke længere. Jeg vil ikke være i kontakt med intriganterne, i det omfang jeg kan undgå det..
Er der nogen herfra der synes at jeg ku klare det bedre eller anderledes..
Jeg er så skide træt af det.
Der er nogle i området, hvor jeg IKKE oplever det og hvor det bare er let og ukompliceret.. Nogle af de ting jeg har oplevet er da meget grove..
Jeg var inde hos P bagefter, men fortalte hende ikke noget: Ikke se, ikke høre, ikke tale; men hvor er det skønt hvis jeg har fundet et lille helle og åndehul hos hende.. - Altid glad, når hun ser mig og det er bare så: Tag en kop kaffe og hvordan har din dag været og hvad skal du ha til aftensmad.. Så let, så ukompliceret.. Den omsorg hun viser for andre er så sød. Hendes mor skulle til nogle undersøger på sygehuset, og selvfølgelig havde P været forbi sin mors lejlighed for at smørre madder til at mor'en kom hjem..
Jeg ved godt at vi mennesker ikke er enten-eller, men nogle mennesker er altså lettere at være sammen med end andre.. Vi bestemmer vel i sidste ende, hvad vi vil finde os i..