Læs dagbog

Det er ikke godt

En side i dagbogen "Mod lyset.. Here we go.."
Skrevet af melle 4. januar 2017 11:36

Jeg er træt af opholdsstedet. Det er ikke godt at være her. Strukturen i forhold til weekender skrider mere og mere fordi nogle af de andre nærmest kommer og går når de vil.
Jeg tog mig en ordentlig tudetur, men for en gangs skyld uden selvskade involveret. Det har været under opsejling noget tid. Strukturen bliver mere og mere slap i det, medarbejderne har lige skiftet vagter til det nye år, og selvom det ikke er byttet ekstremt meget rundt, er det stadigvæk svært. I går tog en af dem her fra opholdsstedet en overdosis og røg på hospitalet og da jeg ringede til min mor og sagde at jeg ikke vil være her, afviste hun at jeg kunne komme hjem igen. Der blev det for meget. Jeg holdte mig for ørene og ville ikke svare personalet, så til sidst gik de indenfor og jeg råbte af dem. Skide flot.

Lige nu skulle jeg være i gang med at rengøre toilettet, og mit overskud er på lige omkring 0. Jeg ved ikke hvad der får mig til at skrive dagbog, men jeg tænker at jeg vil tage muligheden nu den er her.
Jeg har ikke lyst til at snakke med nogen. Heldigvis har personalet kun været heroppe en gang, jeg orker det simpelthen ikke.

I morgen siger jeg til min kp at jeg ikke har tænkt mig at dukke op til vores spiseklub på mandag. Den er med et andet opholdssted, og jeg vil ikke udsætte mig selv for det endnu en gang.
På mandag skal det holdes her, og jeg bor lige over der hvor vi sidder og spiser. Det betyder at jeg ikke får ro på noget tidspunkt i løbet af den 3-4 timer lange aften. Glem det, jeg nægter med vilje at udsætte mig for at få det så dårligt. Jeg har brug for en pause.

I går fik jeg en mindre irretesætning af min kp i forhold til mad og motion. Hun sagde at jeg bliver nødt til at spise noget når jeg både går morgentur, laver agility med hunden og tager ned til styrketræning. Jeg svarede at jeg havde spist, men ikke hvor meget. Hun ved det garanteret i forvejen alligevel, de skriver jo ned til hinanden på computeren. Aftensmad fik jeg endda også spist uden at kaste den op igen, men efterfølgende blev jeg ramt af dårlig samvittighed. Selvfølgelig. Jeg kan snart ikke indtage noget uden at få det dårligt over det.

I weekenden skal jeg hjem. Jeg glæder mig. Der er mere ro end her lige i øjeblikket.