Læs dagbog

Vægten var på 100 gram mindre end i lørdags hvor jeg sidst vejede mig. Selvom jeg godt ved at det sgu nok bare er vandet der gør det, ja så giver et mindre tal mig en stor lettelse.
Efter at have grædt den halve nat, havde jeg søndag ikke overskud til noget som helst. Jeg orkede ikke engang stå imod min trang til at spise alt for meget sødt, skide træls, så det røg op igen. Jeg duer ikke rigtigt til at være alene hjemme, i hvert fald ikke hvis der er noget at spise.
I går var vi hos min morfar og hans kone. Det var en rigtig hyggelig dag, udover at jeg ikke kunne styre maden igen, så toilettet blev besøgt nogle gange.
Jeg har besluttet mig for at jeg, når ferien er ovre, vil bede om hjælp til at styre det. Psykiateren sagde at hun fornemmer at jeg er styret af en 'alt/intet' tankegang, og det har hun nok ret i. Enten spiser jeg for meget eller for lidt, enten elsker jeg folk eller hader dem, enten kontakter jeg mine venner alt for meget eller også kontakter jeg dem knap nok. Den der gyldne middelvej som alle snakker om er skide svær at finde.

Nå, men jeg har i hvert fald tænkt mig at snakke med dem om det. Psykiateren nævnte en eventuel kostplan og det kunne måske virke så jeg fandt ud af hvad der er et normalt spisemønster. Efter flere års overspisninger og for lidt 'almindelig mad', er jeg ofte i tvivl hvor meget man egentlig skal spise til sådan nogle måltider. Hvor stor skal en portion være, hvor meget skal man tage af hver ting, hvor meget skal man egentlig spise for at være ordentligt mæt.

Som jeg nok har nævnt før, starter jeg op på seroquel efter ferien. Jeg er vildt nervøs, og hvert andet øjeblik har jeg lyst til at aflyse det hele. Tænk hvis jeg får det værre af det eller har helt vildt mange bivirkninger.

I går var jeg en tur på vores motionscykel. Jeg måtte stoppe efter tyve minutter da jeg blev svimmel. Det er sikkert fordi jeg er så dårlig til at drikke vand.
____________________________
Min kp skal sove her i nat i stedet for hende der oprindeligt skulle sove her. Jeg orker ikke rigtigt snakke med nogen. På vores handletur købte jeg en lille chokoladebar som jeg spiste i fuld kontrol og stille og roligt. Jeg blev nødt til at kaste den op igen. Noget af aftensmaden røg også op igen da jeg blev bekymret for om det mon var for meget jeg havde spist.
Jeg er svimmel her til aften, jeg må forsøge at drikke en masse vand. Det er jo nok fordi at hvis jeg f.eks drikker til et måltid der ryger op igen, kommer vandet jeg drak jo med, og derfor får jeg ikke nok vand. Jeg er i forvejen ikke særlig god til at få drukket det vand jeg skal, så det er jo en skide god kombi.

Jeg håber virkelig at 2017 bliver et nemmere år end 2016. I februar fylder jeg 17 og runder samtidig årsdagen for min første indlæggelse. Meget er sket siden. Den største ting er at jeg er flyttet. Jeg er flyttet fra mine forældre og på et opholdssted hvor jeg skal lære en masse ting. Til en start skal jeg bare 'lære' at leve. En anden kæmpestor ting er at jeg har fået min diagnose aspergers. Dét gjorde ondt. Dog synes jeg allerede jeg er kommet rigtig langt i processen at acceptere det.
På en måde savner jeg mit 'gamle liv' og på den anden side har jeg lært så meget om mig selv og har mødt så mange gode mennesker i det turbulente år der er gået.