Læs dagbog
Kaotisk aften
En side i dagbogen "Mod lyset.. Here we go.."
Skrevet af melle 18. december 2016 22:45
Maden er stadigvæk svær. Jeg var nede og træne i dag fordi jeg fik spist lige lovlig meget til vores søndagsbrunch. Det var rart at træne, jeg kan faktisk godt lide det og så får jeg oven i købet forbrændt noget ved det. At der ikke var nogen frokost gjorde mig glad, så behøver jeg ikke undgå dét.
Før aftensmaden fik jeg spist noget impulsivt indkøbt chokolade. Op igen med det. Pis. Jeg kan godt mærke at det her mad-halløjsa begynder at tage lidt bedre fat end jeg havde regnet med. På onsdag skal jeg snakke med psykiater - jeg må prøve at sige det der. Det er bare så vildt grænseoverskridende, for jeg ved jo at de så vil prøve at 'overtage' i forhold til hvad og hvor meget jeg skal spise. Også fordi jeg så sent som i torsdags forsikrede min kp om at alting går forrygende på den front. Suk. Jeg har selv gravet dette hul omkring mig, og det er op til mig at kravle op igen.
I morgen holder vi jul på opholdsstedet. Mange mennesker, meget mad, megen snakken og som kronen på værket skal vi åbne gaver der. Fire ting jeg ikke bryder mig specielt meget om. Tre ting som altid har fulgt mig, den fjerde er maden som er kommet på for nyligt.
Mange mennesker og meget snak - Rimelig stor risiko for overstimulering med efterfølgende nedsmeltning. Jeg forsøger dog at komme det i forkøbet ved at bruge ørepropper og rigeligt med pauser.
Meget mad - Rimelig stor risiko for enten alt for meget eller alt for lidt mad med tilhørende følelser. Jeg forsøger at give slip, bare for en aften. Sige 'pyt', jeg har jo alligevel ikke spist så meget i ugen før.
Åbne gaver - Fokus på mig. Min kp sagde at jeg bare hurtigt kan åbne min pakke sådan at det er der i kortest muligt tid. Jeg må prøve.
Jeg håber, håber, håber at det bliver en succes.