Læs dagbog

Vores juletamtam er overstået. I starten ville jeg slet ikke nedenunder, men efter halvanden time fik min kp mig med nendenunder efter lovning om at jeg ikke skulle åbne min julegave ved bordet. Jeg ville ikke spise, ikke snakke, ikke andet end at sidde med min tangle (dimseting) og kigge ned i min tomme tallerken. Efter en halv times tid begyndte folk at rydde op, så jeg smuttede ovenpå igen. Der begyndte græderiet rigtigt. Jeg fik grædt højt, skåret mig og kastet med ting inden jeg lukkede min kp ind igen.
Jeg gik SELV nedenunder da det blev tid til billedlotteri og småkager. Efter billedlotteriet (hvor jeg vandt brændte mandler) spiste jeg en del småkager. Hele dagen har jeg kørt på lavt blodsukker, så jeg nåede at hugge en del småkager i mig før jeg gik op og kastede det op. Jeg er så fandens træt af de tanker om mad. De har egentlig fulgt mig i flere år, det er bare som om de først har fået plads til at møve sig helt ind da jeg flyttede. Som om jeg i al flytterodet kom til at holde døren åben lidt for længe og de derfor poppede helt frem som høj priotering og blev til noget jeg praktiserer i stedet for kun at være tanker.

Vi havde julesang hvor alle ca 20 personer skulle vælge en julesang. Det tog lang tid og jeg synger meget nødigt sammen med andre og det kunne jeg ikke lige overskue i dag. Jeg ville heller ikke vælge en julesang. Det blev gavetid og jeg frabad mig jo at åbne den nedenunder. Er der noget der stresser mig så er det at åbne gaver i andres selskab. Alle kigger på mig, skal se mine ting og sådan. Derfor gik min kp (som havde sørget for gave) og jeg op på mit værelse og åbnede den. Jeg fik en hovedpude, et lækkert fleecetæppe og et stort badehåndklæde. Fine ting som jeg er rigtig taknemmelig for. Jeg kan bare ikke slippe af med følelsen af ikke at fortjene dem. Det er andres valg at købe gaver til mig, og alligevel får jeg så dårlig samvittighed. Jeg har jo alting og mere til, hvorfor skal jeg have flere ting. Det kan jeg ligge søvnløs og tænke på længe.

Jeg ved ikke om jeg vil kalde aftenen god eller dårlig. Imellem de skidte ting kom der også grin, hyggelige snakke og sådan noget. Den er nok én stor sammenblanding af følelser, tanker og hændelser som jeg ikke orker rede ud lige nu.

På onsdag skal jeg snakke med psykiater sammen med C. Min kp har ikke vagt der, så han går med i stedet. Vi skal snakke medicin, forfølgelse og så burde jeg nok nævne maden. Følelsen af at nogen er efter mig har holdt sig lidt i ro, det er rart. Det kan selvfølgelig også være en måde at få mig til at slappe nok af til at de kan få ram på mig, men jeg håber og tror på det første. At der er ro på det lige pt, måske fordi der er andre ting der optager meget af min tid og energi.
Hun tilbyder stadigvæk Seroquel. Jeg er stadigvæk bange for vægtøgning. Det skal vi snakke om onsdag. Jeg er også bange for at det ikke virker, at jeg får tilbagefald eller at der er alt for mange bivirkning af forskellige slags. Min mor mener at det er det værd hvis der er chance for at den kan hjælpe i hovedet, men hun siger at hun godt kan følge mine bekymringer.
Jeg aner ikke hvordan vi skal presse alt det ind på en halv time. Det er ikke særlig lang tid at have med en psykiater en gang om måneden, synes jeg, når der er så mange ting der skal snakkes igennem.. Jeg blev fulgt meget tættere i psykiatrien og derfor blev der meget hurtigere taget beslutninger om f.eks medicin o.lign end der gør nu.