Læs dagbog
Grænseoverskridende
En side i dagbogen "Mod lyset.. Here we go.."
Skrevet af melle 21. april 2017 09:30
I går aftes brød jeg endnu en gang grædende sammen. Ikke lige så voldsomt som sædvanelig. Min kp kom op og bankede på et par gange, men jeg ville ikke have at hun kom indenfor. T derimod vadede bare ind på mit værelse flere gange og ville ikke gå. Da først hun kom vadende ind gik det da helt galt, for det er så voldsomt grænseoverskridende at jeg bliver endnu mere opkørt end jeg er i forvejen. Jeg råbte ad hende, trampede i gulvet og græd endnu mere og endnu højere end i forvejen, og da kom jeg da helt uden for deres rækkevidde.
Efter hun havde fået mig endnu mere op at køre ved at overtræde mine grænser fuldstændigt ved bare at vade indenfor og bliver ved med at røre ved mig og tage fat i mine skuldre, hænder og så videre selvom jeg rev mig væk og slog hendes hænder væk flere gange, bad hun mig om at dæmpe mig fordi en af dem jeg bor i hus med skulle sove klokken 19.30. Endnu en ting der i hvert fald IKKE får nogen til at dæmpe sig.
De har arbejdet med unge mennesker i så fandens mange år og bliver alligevel ved med at gøre de ting der bare får os endnu mere op at køre. Jeg har også snakket med B om det, og hun siger det samme - er der noget der gør det værre, så er det fandme når de vader ind på ens værelse eller beder en om at dæmpe. Jeg forstår godt hvorfor jeg skal dæmpe mig, men det har den fuldstændigt modsatte virkning når jeg er helt deroppe.
T blev også ved med at fortælle mig at jeg gerne ville have hendes hjælp og jeg bare ikke kan finde ud af at sige ja - hvor fanden ved hun det fra?! For når jeg er SÅ meget oppe at køre og ovenikøbet på grund af hende vil jeg da ved Gud ikke have nogen som helst hjælp af hende. Derudover føles det som om intet kan hjælpe der, så nej, jeg vil ikke have dem og deres 'hjælp'.
Hvor er det rart at komme ud med nogle tanker om det, for jeg føler det bare bygger sig op - jeg render jo for fanden rundt og er nervøs over om jeg begynder at græde og skal igennem alt det igen.
Da jeg var faldet lidt til ro fordi T endelig var gået ud igen, ringede jeg til min mor. Hun fik mig til at falde næsten helt ned.
B og N var også så søde at komme ovenpå da jeg var rolig igen. Jeg er virkelig heldig at jeg har fået mig nogle gode venner her.
Kommentarer fra andre brugere