Læs dagbog

Vi fik sagt farvel til hunden i dag. Det er trist, men det var ikke så svært som jeg havde regnet med, måske fordi han ikke skal så langt væk. Der er allerede lavet en aftale med de nye ejere om at han gerne må komme på besøg på opholdsstedet når han på et tidspunkt er faldet til hos dem. Der er helt tomt uden ham, og jeg tror ikke jeg helt har fattet at han faktisk ikke bor hos os længere. Jeg håber han får et godt liv hos dem og at de kan give ham det liv der skal til med hans hofteledsdysplasi.

Klokken er snart tre og jeg sidder stadigvæk oppe på trods af at jeg fik 3-3,5 times søvn natten til i går. Om morgenen/formiddagen var jeg rigtig træt, men hen ad eftermiddagen/aftenen og nu også natten føler jeg mig ikke mere træt end sædvanelig.
Det er som om motivationen til at få sovet mangler lidt, og så ender jeg med at sidde oppe den halve nat. I weekenden fik jeg sovet ordentligt ud, men nu får jeg igen brugt nætterne oppe. Af en eller anden grund tiltrækker nætterne mig til at sidde vågen, præcis som jeg har oplevet før. Om natten har jeg mange af de rigtig gode øjeblikke hvor jeg er glad, jeg er rolig og jeg har fred i mit hoved. Lidt af min yndlingsmusik på, og så kan jeg nærmest glemme hele verden.
Mandag tidlig morgen var jeg ude og gå mens solen stod op. Jeg så det blive lysere og lysere og hørte hvordan fuglene stille og roligt vågnede op.
Selvom nætterne kan være rare, ville jeg da gerne sove. Ligesom jeg kan have helt fred i mit hoved kan jeg være helt opfyldt af tanker, og det er ikke rart og gør det svært at sove. Jeg må på den igen i aften, prøve at komme i seng til ordentlig tid. Det er jo det bedste at sove om natten og være vågen om dagen.

Lige nu er der ret mange tanker i mit hoved, så det er rart at få lidt af det ud. Jeg har gået en del i dag. Først min tur i den meget tidlige morgen, derefter vores obligatoriske formiddagsgåtur. Vi havde spiseklub med det andet opholdssted, og før vi tog ned til dem var jeg på endnu en gåtur mens jeg også gik hjem igen sammen med nogle af de andre før tid fordi jeg ikke kunne holde ud at være der.
Jeg fik spist morgenmad og nogle gulerødder om eftermiddagen, men jeg fik hverken frokost eller aftensmad ned. Til frokost havde jeg en del negative tanker, og jeg kunne ikke lige overskue at skulle kæmpe imod dem. Aftensmaden kom ikke ned fordi vi var på det andet opholdssted, og jeg synes det er helt vildt svært at spise derhenne. Både fordi der er så mange mennesker, men også fordi jeg ofte har det dårligt så jeg slet ikke er sulten eller har lyst til mad. Til gengælde har jeg spist en bolle inden sengetid, så der er røget noget ned.

Jeg er ret ærlig overfor personalet omkring at jeg går ture om natten, og de virker ikke helt glade for det. Efter klokken 22 skal man være i egen bolig. Min kp sagde på et tidspunkt at det må man ikke, men nu er det altså sådan at jeg nogle gange har behov for at gå, og så er det ligegyldigt om klokken er tre om eftermiddagen eller tre om natten. Jeg har været ude og gå med Alex et par nætter, og det har været virkelig rart bare at gå og snakke i mørket.

Jeg tror jeg skal i skole i morgen, men jeg er ikke sikker fordi lederen har haft misforstået noget. Det skoleforløb jeg har gået i i over en måned, er slet ikke bevilliget af kommunen, så egentlig må jeg slet ikke gå der. Jeg har for første gang slet ikke lyst til at tage i skole. Det er helt vildt svært at komme i gang igen, og jeg får det så dårligt når jeg må skippe en dag hvilket er ret tit. Jeg er begyndt at tænke på om skole egentlig er det rigtige lige nu, for jeg kan slet ikke overskue at sidde stille i timen, holde ud at være sammen med mennesker jeg ikke kender og samtidig skulle lave noget produktivt hvilket jeg cirka aldrig gør. Transporten er svær, det er svært at træde ind på skolen, det er svært at sidde sammen med de andre, det er svært at sidde stille, det er svært at koncentrere sig, det er svært når de snakker til mig. Jeg vidste jo godt at det ville være svært, men jeg begynder allerede at miste lysten og motivationen til det. Det føles helt umuligt nogensinde at få taget 9. klasse.
Jeg vil bare gerne gøre dem omkring mig glade, og de bliver glade når jeg går i skole.

Nu er klokken blevet over tre, og jeg vil se om jeg kan finde ro efter at have skrevet lidt.