Læs dagbog

Jeg har det virkelig ikk godt. Kan ikk være i min krop!..
Mit hoved er fucked og tankerne går på selvmord. Jeg vil ikk!..
Jeg vil ikk skuffe min familie og Morten. Hvorfor skal det være så hårdt?..
Jeg er fuldstændig angst hele tiden. Jeg ryster indvendig. Døjer med kvalme og svimmelhed og max hovedpine. Har mest lyst til at ligge mig ud på vejen.
Måske jeg kunne blive heldig at blive kørt over?
Ser blod for mine øjne og kan huske den skønne smerte der giver at cutte. Har behov for at mærke det rigtigt igen.. Blodet pipler frem for mine øjne..
Det dukker op i sprækkerne rundt omkring mig. Imellem sofahynder og mellem gardinerne. Hvor det mørke og det lyse møder hinanden. Imellem mine fingre og det kommer op af afløbet. Jeg vil så gerne smage det men jeg kan ikk…
Føler at mit hjerte snart giver op. Kan slet ikk holde til alle mine følelser.
Jeg holder facaden oppe og lader som om at alt er ok men der er intet der er ok..
Jeg har intet kontrol og kan derfor ikk styre noget. Jeg vil gerne have kontrol.
Min krop gør ondt indvendig og udvendig. Det føles lidt uvirkeligt og har svært ved at mærke min krop. Vil heller ikk mærke den!?. Jeg tør ikk. Jeg er bange. Jeg er urolig. Jeg er nervøs. Jeg er ængstelig..
Mine øjne vil gerne lukke sig. Bare holde dem lukket. Så ser jeg ikk noget. Jeg ser ikk drengen.. Og jeg ser ikk skyggerne, som er kommet frem. Jeg ser ikk de små væsner som springer op sammen med blodet. Men tør jeg? Ville følelserne og stemmerne tager helt over? Måske skulle de lukkes ordentlig? Sådan at de aldrig åbner igen? Ikk bare i en drøm men i virkeligheden?.. Ordene hopper rundt i mit hovede. Jeg kan ikk være alene. Jeg vil gerne være alene! Jeg blir aldrig alene igen. Hvorfor sker alt dette med mig? Har jeg fortjent det som stemmerne siger at jeg har?. Jeg er et dumt menneske. Jeg har ikk fortjent at leve. Jeg burde ikk leve. Alle ville være gladere hvis jeg forsvandt!.. Jeg er egoistisk ved at fortsætte i livet. Jeg tænker ikk på andre. Jeg er et slemt menneske. Jeg er SÅ ulækker. Jeg er FED. Jeg burde bare ikk!.. Jeg er intet for nogen. Jeg gør kun skade.
Min krop skriger efter smerte. Men er ikk alene.. Jeg kan ikk blive alene. Jeg er låst fast.