Læs dagbog

Der er gået et stykke tid siden jeg har skrevet dagbog og nu sidder jeg i min sofa og tænker på livet - på mit liv. Hvad den indeholder og hvad jeg ønsker mig, der skal ske og hvad jeg kan forvente af mit liv.. Livet er en finurlig størrelse og jeg kan ikk selv finde ud af hvad jeg har og hvad jeg måske burde have. Jeg frygter for at jeg aldrig kommer til at have et liv, som jeg ville være stolt over og have noget indhold i den, som jeg er tilfreds med. Jeg tænker meget på min fortid for tiden og det giver mig et mærkelig følelse indeni. Jeg er så skuffet over mig selv og synes det er al for uoverskueligt. Jeg har gjort mange dumme ting og leget med ilden mange gange og har midt i det hele mistet en del af mig selv og har dannet mit liv som det er nu. Jeg kan ikk spole tiden tilbage og lave tingene om men har en fremtid som jeg selv bestemmer hvad skal indeholde. Jeg ved ikk om jeg kan tage nogle fornuftige valg og om det nytter til noget.?.
Jeg prøver at vurdere livet med et åbent sind men det er virkelig tåget og meget sløret for mig. Mine tanker frustrerer mig. Jeg tænker meget på hvad jeg ikk kan, hvad jeg ikk må og hvad jeg aldrig kan komme til at kunne gøre.. Jeg er mega skuffet over mig selv.. Er ked over at jeg ikk bare er “normal” og har et nemmere og mere overskueligt liv med indhold, som jeg kan være stolt over.
Jeg føler at jeg skuffer mine nærmeste især min far. Han er en type, der sætter pris på et arbejdsliv og at man er en del af livet og gør sig bemærket af andre omkring sig… Jeg vil SÅ gerne gøre ham stolt og at han synes godt om mig og især min personlighed. At jeg alligevel gør ham stolt selvom jeg på ingen måde kan være ligesom ham eller kan leve op til hans standard.
Gider han mig? Er jeg god nok?… (Jeg blir aldrig god nok!!)
Føler mig virkelig som en fallit. Føler mig ikk god nok. Jeg er meget svag…
Jeg vil gerne nogle ting men falder igennem hele tiden og når det sker, så græder mit hjerte og jeg kan kun tænke på at jeg ikk er god nok og kan absolut ingenting. Prøver at sætte planer og indfri nogle ønsker men det lykkedes desværre ikk. Sidder tilbage og har kun had til mig selv. Jeg er et forfærdeligt menneske. Jeg er hylegrim, fed og bare klam. Jeg kan ikk holde ud at være i min krop og har en masse intensioner om at tabe mig men falder i hele tiden. Jeg hader mad. Jeg kan ikk styre det. Jeg propper mig selv med mad og vokser. Jeg tager på hele tiden. Jeg hader min krop. Jeg er flov over at det er kommet hertil. Det er gået helt galt og kan ikk vende det. Morten prøver men så vrisser jeg af ham og laver problemer mellem os. Jeg er bare et dumt menneske.
Synes livet er al for hårdt og jeg er træt af at kæmpe hele tiden…
Tårerne presser på hele tiden..