Læs dagbog

Fra igår:


Her sidder jeg med alverdens tanker om livet og hvordan den ændre sig på et splitsekund. Synes der er mange ting der ender dårligt og der er ingen pause i livet. Alt fortsætter og udfordringerne vil altid komme. Du er ikk undladt. Du “slipper” ikk for problemer og sådan er det bare.. Men kan man ikk bare få lov til at trække vejret engang imellem så man blir klar til næste forhindring. Jeg hopper rundt i følelserne og jeg føler mig overvældet. Tankerne bryder stilheden og ja. Man sidder vel det sted man gør. Du kan kun accepter det og prøve at komme videre. Livet fortsætter til den dag du er død. Det handler om at nyde nuet og leve livet fuldt ud. Du ved aldrig hvornår du mister noget og når det er din tur til at dø. Døden er en mærkelig en. Tænker tit på døden og livet efter. Dem man forlader som sidder tilbage med savnet og sorgen. At dø på grund af en sygdom efterlader efterladte med et kæmpe spørgsmål og en følelse af magtesløshed. Kan ikk se hvor logikken i at livet skal være så fucking hårdt? Jeg frygter savnet. Jeg frygter den dårlige samvittighed. Jeg frygter de evige tårer. Kan slet ikk se et liv uden den kærlighed, som har givet mig livet. Kan ikk forstå hvorfor at et liv skal være så udfordrende og urimelig. Har man ikk oplevet nok? Hvorfor igen? Jeg vil ikk miste.. Følelserne bevæger sig lige i øjenkrogen og tårerne triller hver aften inden sengetid. Kan ikk begribe at et menneske skal igennem alle de ting. Hvor er det uretfærdigt og utilgiveligt. Det har hun ikk fortjent!.. Hvorfor skal hun igennem alle de prøvelser? Hvornår får hun en chance? Jeg føler mig magtesløs og utilstrækkelig. Jeg kan ikk holde sammen på mig selv og tankerne om døden er der hele tiden. Jeg har ingen overskud og er virkelig ked af det hele tiden. Jeg trøstespiser som sindssyg og føler mig håbløs. Der skal ingenting til før at tårerne kommer frem.

Fra idag:
Tankerne flyver stadig omkring og der er ingen pause. Jeg føler mig proppet med følelser og får hele tiden tårer i øjnene.. Jeg er så svag og har absolut ingen energi eller overskud. Mit hjem flyder og ligner noget der er løgn. Jeg er frygtelig ked af at mit hjem ser sådan ud og det påvirker mig meget. Jeg føler mig fortabt og ‘ude af min krop’.. Jeg synes at jeg kæmper og kæmper men kommer ingen vegne. Jeg kan slet ikk få et overblik over rodet og det virker håbløst. Jeg føler mig alene i rodet og er skuffet over mig selv. Hvorfor kan jeg ikk holde mit hjem ordentlig? Jeg kan jo ikk have gæster.. Jeg vil jo gerne have besøgende…
Jeg føler mig drænet. Som om jeg har gået 10 km i kuperet terræn men har kun gået knap 1000 skridt. Jeg er magtesløs. Jeg ryster indeni og det føles som om at hovedet snurrer rundt. Jeg er bare generelt ked af det. Jeg må kæmpe!.. Jeg har lyst til at opgive men jeg bliver nødt til at klare det. Jeg vil ikke skuffe nogen..
Jeg bruger mine sidste kræfter på at holde hovedet ovenvande mens jeg bliver trukket længere og længere ned i dybet. Hvem hiver mig? Jeg mærker de stærke hænder om mine ankler og jeg kan høre nogle dybe vejrtrækninger og brummende lyde. Er det min dårlige samvittighed? Eller min sygdom? Jeg kæmper med alt hvad jeg har tilbage og bliver desværre presset dybere ned i det store mørke farlige intethed. Jeg bliver bombarderet af tanker og usikkerhed om døden og hvad den kommer til at betyde?!. Vi skal alle dø på et tidspunkt men nogen bliver det før andre. Synes det er uretfærdigt at alle de gode mennesker aldrig får en chance, hvor de “dårlige” får utallige af muligheder i deres liv. Jeg kan ikk se logikken ved livet mere. Hvorfor skulle det være anderledes? Jeg fortjener smerte. Jeg fortjener at blive udmattet og alene. Der er ingen der egentlig gider at være sammen med mig. Jeg ødelægger simpelthen alle ting omkring mig og det er egentlig ikk overraskende. Jeg vil heller være den, der giver op end at alle dem, jeg kender, mister en af deres kære. Mit liv er ikk vigtigt.. Jeg betyder ingenting for nogen. Jeg ved at jeg kun er et legeme. Min person betyder alligevel ingenting. Hvis man kunne bytte mig ud med et bedre menneske så havde ALLE gjort det. Jeg forvolder kun folk smerte.. Jeg er ikk vigtig!