Læs dagbog

Hold da op hvor er jeg flov over mig selv. Har haft nogle fantastiske dage i sommerhus med Gitte (storesøster) Claus (svoger)og Jane (niece) fra Søndag til Onsdag og det var virkelig dejlig men nu sidder jeg tilbage med ærgelse og tristhed da jeg ville ønske vi skulle blive deroppe til Lørdag men de ville helst være lidt alene og det er fair nok men det gør lidt ondt indeni. Det er længe siden at jeg har haft det så godt og savner dem alle sammen rigtig meget..
Morten (kæreste)nød også opholdet sammen med Claus og savnede ham hertil morgen da Claus og ham havde nogle ritualer om morgenen og gåture til stranden osv.
Jeg føler mig pludselig helt alene og tom. Tænker på Gitte og Jane hele tiden og kan ikk undgå at få lidt tårer i øjnene.
Jeg nød virkelig hvert et sekund og kan ikk vente til at se min søster igen.. Vi kom tæt ind på hinanden og det var skønt. Troede aldrig at vi kunne få det så godt sammen men dette sommerhus ophold har virkelig ændret vores forhold. Elsker hende rigtig højt.
Jeg føler mange følelser i øjeblikket og kan ikk rigtig holde styr på hvad de er for nogen og hvor de hører til. Jeg kan ikk gribe dem og de hopper rundt i mit hoved. Ensomheden er overvældende og forstyrrende og prøver virkelig at tænke anderledes men jeg kan slet ikk "fange" dem så jeg har mere mulighed for at identificere dem. Sagen er den at jeg faktisk undgår jagten da jeg er ved at løbe tør for kræfter. Jeg synes at jeg rammer muren tit og har en kraftig hovedpine. Jeg mærker typisk disse ting når humøret er på vej ned og tankerne er fulde af bemærkninger om at jeg skal holde mig oppe og skal arbejde på at blive hjemme. Jeg udsætter og arbejder med mig selv og min situation men håber ikk at det blir en unødvendig kamp men satser alt hvad jeg har på at ride stormen over.. Synes det er svært at se lyset idag og jeg føler at jeg skal gå forsigtigt omkring da der er glasskår på stranden og mærker at jeg skal være på vagt for ikk at gøre andre fortræd. Jeg ved ikk om jeg siger eller gøre rette ting i de rigtige situationer og tænker en del på hvad jeg siger inden at jeg overhovedet siger noget men alligevel strømmer der åndssvage spørgsmål og sætninger ud og blir mindet om det af folk omkring mig..
Jeg VIL så gerne være den bedste Lene hele tiden men hvem er hun egentlig?..