Læs dagbog

Facade?

En side i dagbogen "Lorte liv"
Skrevet af silentgirl 28. februar 2018 17:02

Ved ikk helt hvad jeg skal skrive...

Jeg sidder virkelig i en situation hvor jeg ikk ved hvad jeg skal gøre. Jeg har det elendigt men giver ikk udtryk for det og føler at jeg skal have en facade på hele tiden.
Inderst inde kører mine følelser rundt og jeg kan have det nogenlunde det ene øjeblik og elendigt det andet.. Jeg ved ikk om jeg kan holde til det. Jeg vil ikke ødelægge noget eller gøre nogen fortræd. Jeg vil heller have at det går udover mig. Jeg er på randen af gråd hele tiden og mit hjerte pumper hårdt i mit bryst. Jeg er nervøs for mine tanker og kæmper en kamp om at holde det hele ovenvande.
Jeg føler at jeg ødelægger alt og alle og har mest lyst til at gemme mig under dynen eller sove dagen væk. Jeg kan ikk holde ud at være vågen. Jeg spolere bare det for alle omkring mig.. Jeg venter sådan set på at det virkelig går galt.
Jeg burde give udtryk for hvordan jeg har det men hver gang jeg prøver så kan jeg ikk.. Jeg føler at jeg skylder dem omkring mig at gemme det væk og at det ser ud som om at jeg har det nogenlunde.
Stemmerne punker mig med selvskade og selvmord. De råber af mig og jeg er mega bange for dem.. Hvorfor skal jeg leve siger de og jeg giver dem kun ret i spørgsmålet. Det er ingen mening i det. Hver gang jeg oplever opgang så går det i smadder inden lang tid. Jeg orker ikk dette op og ned halløj.
Hvad forhindre mig i at åbne døren i bilen på motorvejen?
Hvorfor skulle jeg ikk bare skære halsen over?
Hvem kunne standse mig i at hænge mig selv i et træ?
Jeg kæmper virkelig men det er en unfair kamp. Jeg synes at jeg dykker længere og længere ned og ved ikk om jeg kan holde fast i kanten til den dybe brønd.. Måske skulle jeg bare give op?... Give efter på stemmerne og tankerne.
Jeg er nervøs for mit liv, men alligevel på en måde klar over hvad jeg skulle gøre, når der ingen energi er mere og modstanden bliver svære at holde stand.
Facaden er stadig stærk men hvorlænge holder den? Og når den brister så er jeg virkelig ude hvor jeg ikk kan klare mere.. Min facade betyder meget for mig og vil gerne beholde den meget længere men jeg kan også mærke at det blir svære at holde den oppe. Kræfterne slipper nok snart op og så er jeg på udebane. Hvad skal jeg gøre når det sker? Bare ligge mig på vejen og vente på at der kommer en bil?

Kommentarer fra andre brugere

Jeg forstår hvordan du har det mht facaden.
Jeg har båret den SÅ længe, men i januar kunne jeg mærke at jeg ikke kunne være stærk nok længere selv. Er nu igang med at finde ud sammen med lægen, hvilken behandling jeg skal have.
Hvis du ikke er i behandling, ville jeg opsøge en læge straks!

Jeg er kommet ud med det til folk, men er stadig ikke i behandling og derfor køre det hele rundt og føler jeg ødelægger forholdet til dem omkring mig, fordi nogen man havde håber ville være der, ikke er. Men det der med ikke at skulle virke skide glad hele tiden (selvom facaden for det meste stadig er på) har hjulpet lidt.
Det at kunne tale med dem der er der for en, det er uvurderligt, for det kan virkelig få en til at falde ned, når kedlen er ved at koge over.

Jeg tror du vil føle en lettelse ved at kunne sige “ved I hvad? Jeg har det sq ad h til lige nu” istedet for at føle det hele snart eksploderet indefra.

Selvom man kan føle at verden kunne være foruden én, så er jeg sikker på at der er mennesker som ikke vil være foruden dig og som gerne vil lægge øre til din smerte <3

Skrevet af Criis, 28. februar 2018 18:07

Hej søde
Jeg bliver helt nervøs for dig. Jeg holder meget af dig og det er der mange der gør. Vi er mange som ville blive kede af det hvis du gør som stemmerne og tankerne siger.
Så prøv ikke at gøre dig selv ondt søde.

Det med facade kender jeg alt til. Jeg bruger også min dagen lang..Især på arbejdet men også herhjemme. Jeg kan ikke græde længere pga facaden. Kan simpelthen ikke lægge den fra mig.
Så søde du du er ikke alene.

Er du i behandling? Får du hjælp?

Husk der kommer op ture igen. Jeg tror på dig. Jeg ved hvor slemme stemmerne og tankerne kan være. Du er ikke alene.
Skriv hvis du har brug for en snak. Vil gerne hjælpe dig.

Mange knus og tanker

Skrevet af ungpige, 28. februar 2018 20:32