Læs dagbog

Jeg har det svært og så alligevel ikke.
Jeg har jo stadig mit arbejde men alt det omstillingsparathed de forventer og alt det man skal sætte sig ind i. Det koster kræfter.

Sygdommen/feberen koster kræfter. Jeg opgiver i perioder at måle den. Der sker alligevel ikke en slid. Men jeg må prøve at fortsætte. Jeg skal, har jeg fået ordre på i dag.

Jeg er træt.
Jeg har heller ikke sovet andet end 3 timer i nat og 4 natten før.
Jeg har været på arbejde de sidste dage, men kommer nogen gange i tvivl om jeg bør arbejde.
Og i dag har jeg talt med, ja det skulle have været min psykiater, men det endte med at være min kp på psyk. Nå men hun endte med at være en del bekymret.
For et par dage siden talte jeg med min psykiater oh efter nednrdtrapning oplevede jeg flere stemmer.
Men det har nu ikke været så slemt siden men søvnen suk den er et problem.
Men jeg prøvede at forklarer at mit arbejde også spiller en rolle for om jeg kan slappe af og sove. Men jeg startede jo på medicinen fordi jeg ikke sov og stadig hørte stemmer.

Nå men dejlig ting, min temperatur er stabil, men høj. Men bare det at den ikke stiger mere er positivt så måske det er medicinen alligevel. Jeg håber. For så er jeg ikke syg hvis jeg kan undvære den dumme medicin.

Ellers går dagene med hovedpine og træthed.
Jeg prøver at samle kræfter men jeg trænger til ferie eller en del sammenhængende fridage.
Og alt det her med medicinen det koster kræfter.
Jeg havde en indre plan om at trappe ud af quetiapin til sommer men nu blev det så nu. Dog er min psykiater og kp og nok også psykolog ikke glade for det. Men feberen og trætheden tvinger os til at prøve det.