Læs dagbog

Jeg kæmper en del.
Jeg har brugt, Tja, næsten en uge på at græde. Jeg aner ikke hvorfor. Eller jeg ved at jeg er presset på arbejdet og hjemme med hussalg og køb. Bank skift, mine mange smerter, min feber som er på vej tilbage.
Jeg havde en god samtale med psykologen i går. Jeg har ved flere samtaler holdt igen med hvordan jeg i virkeligheden gik og havde det. Jeg har det svært ved at mine følelser står på skrift i min journal, og på den måde foreviges. Men efter 5 dage med tåre så måtte jeg tage en beslutning. Jeg ville tale med ham og jeg ville prøve noget nyt for at vende det her. Om det virker er svært at sige. Jeg græder ikke så meget mere. Men jeg mærker ingen glæde ved noget som helst. I påsken mærkede jeg glæden og kunne smile i perioder. Men det er alt sammen væk nu.
Jeg savner virkelig det positive jeg mærkede lidt af.
Jeg kan ikke kende mime følelser længere. Det kører rundt med mig. Alt føles så meget stærkere og vildere. Når jeg bliver vred bliver jeg virkelig vred. Osv.

Og jeg er så forvirret og ja ked af det.
Men da jeg tog beslutningen om at der skulle ske noget så hentede jeg en bog og for første gange i en del år har jeg læst en hel bog og er i gang med den næste i serien.
Det er en serie jeg læste før jeg blev rigtig syg så jeg har helt glemt hvad der sker i den, så det er næsten som at læse den første gang. Jeg glemmer så meget.
Jeg har også få minder fra min barndom som jeg kan huske.

Mine stemmer er heldigvis på et nogenlunde niveau som ikke specielt er blevet forværret i denne uge. Dog driller de lidt i dag men nogle dage er bare værre end andre så jeg vil ikke sige at det vender nu.