Læs dagbog

Tja det er længe siden jeg har skrevet herinde. Jeg har ikke haft overskuddet og ordene til det. Jeg er udmattet og svinger en del i humøret. Fra at have selvmordstanker til at kunne holde livet ud.
Men der sker også en del omkring mig.
Hus salg
Bank skift
Øjenlæge
Feber/hospitalet
Arbejdet på hospitalet
Og så er der alle tankerne om corona

Første ting. Hus salg. Der sker ikke rigtig noget. Vi har sat det lidt ned men det hjælper umiddelbart ikke. Min mor og jeg snakker en del om hvad vi så kan gøre.
Vi overvejer at blive hvor vi er og så måske få noget leje rækkehus og evt bruge et overskud på bil eller sommerhus. Hvis vi får et rækkehus (vi er skrevet op), så kan jeg også få hjælp til leje hvis jeg en dag ikke kan arbejde. Jeg frygter nogle gange om jeg kan holde mange år endnu. Både psykisk og fysisk.

Så til bank skift. Det fik vi lidt styr på i forgårs. Vi fik aktiveret vores nye dankort og overført nogle penge. Men jeg er ikke glad for forandringerne og det giver skænderier med min mor.

Jeg har været til øjenlæge i dag. Meget nervøs for resultatet. Jeg har været hos Synoptik i januar/februar og de var meget bekymret så videre til øjenlægen. Men jeg fik en tid under nedlukningen så den blev rykket til i dag. Øjenlægen var slet ikke bekymret. Dog kunne hun ikke være mit syn til 100 % men kun 80 %. Hm irriterende. Men hun mener det meste skyldes min bygningsfejl. Jeg har fået dryppet mime øjne så har stadig svært ved at læse nu. Men det er mest lysfølsomheden er driller i dette flotte solskin. Jeg ville så gerne være ude og slå græs og nyde haven men det vil mine øjne ikke.
Jeg gemmer mig indenfor i stuen og ikke udestuen da den er for lys.
Efter jeg er kommet hjem så har jeg tænkt på noget min mor sagde, vil jeg ende med at blive hel blind. Når nu mit syn forværres så meget over kort tid. Hm. Men det ville lægen vel kunne se.
Hm jeg tænker for meget.

Så er der feberen. Tja det går op og ned. Men den laveste temperatur jeg har målt i hele forløbet var i morges og endda uden panodil. Jeg skal have taget blodprøver i næste uge og efter min nattevagt ugen efter ringer hospitalet. Jeg har stadig perioder med feber men den kan også svinge til under 38. Dejligt. Men jeg er så udmattet og jeg har hovedpine hver dag. Jeg kan holde den ud når jeg er på smertestillende. Jeg har ikke sagt noget til hospitalet om min hovedpine da jeg tænker det hænger sammen med mine øjne. Men hvad nu hvis det ikke gør. Det har jeg tænkt meget på siden jeg talte med hende sidst. Jeg skal blive bedre til at mærke min krop og sige hvad jeg mærker. Tro på at det jeg mærker er rigtigt. Jeg er så bange for få folk til at tro at jeg bare ønsker at folk skal have ondt af mig. At jeg bare opfinder det.
Jeg er bange for ikke at blive troet på. Selvom alle, min egen læge og lægen på hospitalet, har taget mig seriøst.

Derudover er jeg meget presset på arbejdet og tanker omkring hvad jeg mon fejler med feberen/træthed/hovedpine og om det gør mig mere sårbar overfor sygdom generelt og corona.
Jeg er rigtig tit bange og græder når jeg endelig er alene men det meste af tiden skubber jeg tårerne og følelserne væk.


Så til nogle problemer med min mor. Jeg oplever hende som mere og mere egoistisk og som nogle gange/dage kun vil have hendes behov dækket. Og så andre dage er hun helt anderledes. Jeg kan slet ikke finde rundt i det. Det er meget forvirrende og frustrende. Hun kan også blive virkelig vred det ene øjeblik for derefter at være helt rolig og næsten sød det næste. Det er så rodet at finde rundt i.

Det blev til mange tanker. Nu vil jeg prøve at hvile hovedet og øjene lidt.