Læs dagbog

Accept + støtte kontakt person?

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 20. december 2018 12:19

Min nye kp og jeg talte i fredags om at acceptere min psykiske sygdom. Puha den bliver svær.
Men hun tror jeg vil komme langt hvis jeg kan acceptere at jeg er psykisk sårbar og hvis jeg kan acceptere mine symptomer.
Jeg prøver tit at kæmpe imod når jeg hører at jeg skal acceptere skizofrenien.
Puha det er svært.

Jeg har tænkt lidt på hvordan man kommer hen til at acceptere den.
Jeg prøver at sige til mig selv at det er okay at stemmerne nu taler og de er en del af mig. Men det er svært.
For ærligt talt synes jeg inderst inde ikke det er okay at det findes. Ingen burde opleve det helvede. Suk.
Jeg har en lang vej endnu.

Jeg overvejer stadig det med at få en støtte kontakt person. Men det er svært. For når man læser om det så fungere jeg på mange områder og de områder som ikke fungere der hjælper min mor mig. Men jeg mangler en fast person at tale med.
Jeg har et telefon nummer til nogen jeg kan tale med om det. Men jeg er ikke glad for at snakke i telefon. Til gengæld fandt jeg en mail adresse jeg måske kunne skrive til. Men ja jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal.
Måske det hænger sammen med at det er svært at acceptere at jeg har problemer på flere områder. Jeg prøver at skubbe det væk. Men ja accept.

Kommentarer fra andre brugere

Taaak kære Ung for din søde hilsen:) Ja du har ret, det er ok at være syg, som du skrev til mig. Men jeg forstår osse at det vil tage tid at acceptere at du har den sygdom med stemmer og oplevelser som mange andre ikke har. Men med tiden kan tror jeg at du vil finde den gyldne middelvej, og lære at få nogle redskaber som kan guide dig nemmere igennem alt det svære ik?:) Jeg syntes det ville være godt for dig, at få en skp. Ting du ikke behøver at snakke med din mor om, og som osse omhandler ens familie. Selvom du kan en masse, betyder det bestemt ikke at man kan falde ned i det dybe sorte og at alting forsvinder under ens fødder. Det ville måske os give din mor en pause til at gøre noget for sig selv?

og en skp. troede jeg efter nr. 2 at de kun var til at hjælpe med de praktiske ting, men det har jeg heldigvis fået modbevist, og kæmper samme med min mentor, især i det nye år, hvor jeg skal sættes ned i medicin og måske håber jeg på noget bedre. Det betyder alt, for mig da jeg har skreget på hjælp i 30 år, og først nu begynder at forstå hvor meget skade livet har givet. Men jeg vil sådan håbe du osse får den støtte, så ræk hånden ud, søg om en skp. og hold fast du dyrbare kvinde:))))

Stort jule/nisse knus og en dejlig juleaften og et lykkebringende nytår:)

Juze:)

Skrevet af juce, 22. december 2018 20:02

Hej søde

Jeg har fundet en mail adresse til dem jeg også kunne ringe til. Jeg er bedre på skrift så jeg overvejer at skrive til dem. Men jeg aner ikke hvordan jeg skal begynde.
Min mor og jeg taler ikke rigtig om min sygdom eller de svære ting i livet. Desværre.
Jeg ved ikke hvordan vi skal begynde på det. For jeg vil gerne tale med hende om det. Så hun måske kunne forstå mig bedre.

Jeg overvejer at fortælle min mor om en skp men jeg er bange for hendes reaktion.

Men jeg tænker også på om det vil stresse mig endnu mere at skulle mødes med endnu et menneske.
Jeg tænker mange tanker om det lige nu. Jeg er sådan i tvivl om alt

Mange knus og nytårs tanker

Skrevet af ungpige, 29. december 2018 12:57

Udskriv

Tip en ven