Læs dagbog
Tanker, juleaften og dyne på prøve
En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 29. december 2018 12:51
Jeg kæmper stadig med at acceptere at jeg faktisk er syg og derfor skal passe på mig selv.
Jeg føler ikke jeg fortjener at være god eller passe på mig selv.
Jeg gælder ikke - det er kun de andre som er vigtige.
Jeg skubber mig selv i baggrunden hele tiden.
Jeg har prøvet en kugledyne en lille uge nu og jeg er ikke tilfreds men jeg er bange for at fortælle kommunen det. Jeg burde jo sætte pris på den og være glad for den.
Men jeg har tidligere haft et meget smalt tæppe som var med kæder. Og det var jeg meget glad for. Så jeg overvejer at spørge om de har den slags som dyne ( så den er lidt breder så den ikke falder af når jeg sover).
Jeg føler ikke at dynen ligger helt tæt omkring mig som tæppet gjorde og så synes jeg ikke den er tung nok.
Men den har hjulpet lidt på søvnen og overskuddet om dagen.
Men jeg er bange for deres reaktion - om de vil blive sure/irriteret på mig.
Jeg tænker meget på det og bruger meget energi på det.
Om en uge skal jeg svare på et skema h og jeg beskriver min hverdag efter at have sovet med den i 14 dage
Det presser mig.
At lave skema før modtagelse var en øjenåbner. Jeg får virkelig meget hjælp af min mor. Hun gør mange ting for mig i hverdagen. Det er lidt skræmmende.
Så er der juleaften - den gik okay. Jeg var på arbejde om dagen og var med familien om aftenen. Det gik fint. Jeg var bare rigtig træt til sidst og ville bare i seng. Men opvasken og oprydningen ventede inden jeg skulle i seng og tidligt op på arbejde. Det var hårdt.
Jeg kæmper stadig med søvnen og tager nogle dage sovemedicinen når jeg er meget udmattet efter dårlig søvn i flere dage. Det har jeg aftalt med lægen i distriktet.
Det står stille med byggeriet lige nu. Alle holder juleferie. Hvilket på en måde er lidt trist for mig. Nu er vi så tæt på så jeg vil gerne snart flytte ind.
Lægen tror meget på at det vil give mig ro til at sove om natten. Men jeg er lidt nervøs for om jeg vil blive bange for at sove alene (dog vil jeg være sammen med min bølle).