Læs dagbog

Jeg hader denne straf. Straffen for at tale.
Jeg har talt med både kp og psykologen i dag.
Jeg tog en chancen.
Jeg fik masser af ros for det men..... Jeg kan ikke se det flotte i at have modet til at åbne op.

Jeg fortalte for første gang i distriktet og til mine nye kp om min stedfar. Jeg nævnte det og de ville gerne tale mere med mig om det.
Jeg synes de pressede meget på. Men især psykologen gav mig mulighed for at få pauser og tale om noget andet selvom samtale alligevel kom ind på det.
Da stemmerne måske hænger sammen med det der skete.
Psykologen og jeg talte om hvornår stemmerne startede og det falder sammen med da det startede og da han blev anholdt for noget andet (dog relateret til emnet).
Som psykologen sagde så skal vi snakke mere om det for at se om der er en sammenhæng.
Og jeg skal tænke over til næste gang om jeg ønsker at tale om det.
Og så skal jeg holde øje med hvordan samtalerne påvirker mig.
Psykologen blev meget bekymret for mig så min kp vil kontakte mig i morgen og høre hvordan det påvirker mig at fortælle det.
Jeg har jo fortalt det herinde men det er nemmere når man er anonym og på skrift.
Så derfor fik jeg sagt at de skulle skrive til mig da jeg godt kunne finde på at lyve over telefonen da min mor vil kunne høre mig.
Sådan som jeg har det lige nu er jeg ødelagt og bange.
Bange for stemmer og tanker. Bange for fremtiden. Bange for deres reaktion. Om de tror på mig. Om de synes jeg er svag og dum. Fordi jeg ikke kan klare det.

Og så fylder stemmerne. De skælder ud. De er onde.
Men en god ting er der sket i dag. Jeg fik malet på billedet til min mor og det blev færdigt. Jeg maler efter numre og hun blev rigtig glad for det så det var godt. Nu har jeg også været i gang i et par år. Så det var på tide.
Ikke at jeg føler tilfredsstille med det. Jeg ser fejlene i det. Men sådan er jeg bare i alt hvad jeg laver.

Og så fylder flashbacks og det jeg mærker i kroppen utroligt meget efter jeg begyndte at åbne op.
Jeg er bange for at skulle af sted på arbejde i morgen. Kan jeg kontrollere mit indre.....

Hjælper dette virkelig mig eller gør det alt værre????? På sigt og i nuet.