Læs dagbog

Sidst skrev jeg om straffen for at tale med psykolog og kp. Nu har jeg selvskadet. I går aftes.
Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere.
Det er ellers mere end 6 måneder siden sidst jeg gjorde det. Så der er virkelig tilbagegang her.
Men hvilken befrielse at mærke den fysiske smerte. Noget jeg kunne håndtere og overdøve den psykiske smerte. For en kort stund. Desværre.
Nu fylder skyldfølelsen og skammen. Dårlig samvittighed.
Jeg synes det er pinligt.

Jeg er meget i tvivl om jeg på fredag skal fortælle det til psykologen. Jeg ved selvskade er et skridt på vejen til selvmordsplaner og mere lyst til at handle på dem. Det er et klart tegn på at det går den forkerte vej.

Jeg tvivler på om dette forløb nu er så godt for mig som jeg først håbede. Alle mine symptomer er forværret og jeg aner ikke hvordan jeg skal håndtere det hele.

På mandag skal jeg tale med socialrådgiver og min kp sammen. Min kp har overtalt mig til at tale med socialrådgiver om at gå ned i tid og evt. Flexjob osv.
Bare så jeg har en idé om mine muligheder. Og h og vanskeligt de forskellige muligheder er.