Hjælp til deprimerede og bipolare
Du er sikkert kommet til denne sektion på DepNet, fordi du
mener, at du måske har en depression. Måske er det første gang, du
oplever disse følelser, eller måske har du prøvet det før. Og det
kan være, at du føler, at du er blevet meget nedtrykt uden egentlig
grund, eller det kan være, at der er sket noget slemt for dig, som
har gjort dig ulykkelig.
Uanset hvad grunden er, har vi i denne sektion af DepNet samlet
en masse råd, forslag og oplysning om, hvilken hjælp, der måske kan
være til gavn for dig - hvad enten den skal komme fra dig selv
eller udefra.
Vær også opmærksom på, at blot det at få viden om sygdommen og
blive lidt fortrolig med den, kan være et stort skridt på vej mod
at få det bedre. Så virker den ikke så skræmmende og ukendt, og det
kan hjælpe dig til at tage nogle beslutninger, der kan støtte dig
på vejen. Derfor opfordrer vi dig også til at læse i sektionen Viden om depression.