Er du aktiv?
Psykiater Shashi Kant Jha
Vær så aktiv som muligt, men uden at overanstrenge dig. Sådan
kommer du videre med dit liv.
Motion behøver faktisk ikke være anstrengende. Få frisk luft og
lys. Det er vigtigt, at du får så meget sollys som muligt. Gør
noget sjovt alene eller sammen med andre. Vælg aktiviteter, du kan
lide, og som får dig til at føle dig bedre tilpas. Her er nogle
eksempler:
- Gå en tur, især hvis solen skinner
- Hør noget dejligt musik
- Læs en spændende roman
- Se en rigtig god film
- Tag et smukt sted hen
- Opsøg folk, du føler dig godt tilpas sammen med
- Køb en ting, du mangler og bliver glad for
- Hvil så tit, du føler behov for det
- Tag et dejligt bad.
Lav din egen liste med aktiviteter, du kan lide. Fokuser på de
aktiviteter, som for dig er forbundet med glæde og lyst.