Sundhedsloven

Praktiserende læge Ole Tang

Hvis du er i sygesikringens gruppe 1, kan du ifølge sundhedsloven få gratis hjælp hos din praktiserende læge. Hvis du er i sygesikringens gruppe 1, kan du desuden få gratis behandling hos en speciallæge i psykiatri samt i de øvrige lægespecialer. Det kræver, at du får en henvisning hos din læge først. Du kan også få gratis behandling som indlagt patient i sygehusvæsenet. Øre- næse- hals- og øjenlæger kan opsøges uden henvisning fra den praktiserende læge.

Hvis du ønsker behandling ved en privatpraktiserende psykolog, skal du normalt selv betale for behandlingen. Timeprisen hos en autoriseret psykolog, der er specialist i psykoterapi, er mellem 800 og 900 kr. (jan. 2011).

Du kan søge din bopælskommune om hjælp til psykologbehandling ifølge:

  • Lov om socialpension § 14 A-C (Førtidspension der er tilkendt før 01.01.2003 jf. lov om mellemste højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension § 18 stk. 1-5. Førtidspension efter 01.01.2003 er ikke omfattet). Helbredstillæg ydes til dækning af pensionistens egen udgift til medicin og psykologhjælp, hvortil den offentlige sygesikring yder tilskud (specielle traumatiserede tilfælde).
  • Aktivlovens § 82 om sygebehandling
  • Integrationslovens § 36

Hjælp fra kommunen sker efter en økonomisk vurdering af din evne til at betale selv. Skulle du blive uenig med din sagsbehandler om, hvorvidt du skal have økonomisk støtte til psykologisk behandling, må du gøre opmærksom på, at I begge er interesseret i, at du bliver rask og i stand til at arbejde igen.

Patienter med lette og moderate depressioner kan modtage tilskud til psykologbehandling.

Ifølge aftalen mellem Regionerne og Dansk Psykolog Forening sikres det, at praktiserende læger pr. 1. april 2008 kan henvise patienter mellem 18 og 37 år til en overenskomstgodkendt praktiserende psykolog, hvis patienten har lette eller moderate depressioner.

Regionerne vil betale 60 procent af psykologudgifterne indenfor de første 10 behandlinger, og psykologen forpligter sig samtidig til at orientere lægen om behandlingens resultater, således at der sikres en sammenhæng i behandlingen på tværs af faggrupper.

Når du søger en privatpraktiserende psykolog, skal du vide, at kognitiv terapi er den bedste psykologiske behandling for depressioner. Du skal regne med 12-20 sessioner. Din praktiserende læge kan hjælpe dig med at anbefale psykologisk behandling.

Sidst opdateret:: 4. februar 2011