Sindet bløder

Poul

Jeg hedder Poul og er 40 år. Jeg håber min lille historie kan hjælpe andre.

Efter en opslidende skilsmisse for ca. 5 år siden, begyndte jeg at få det underligt. Jeg var ikke selv klar over, hvad der begyndte at ske med mig.

Jeg blev langsomt mere træt og virkelighedsfjern. Jeg havde svært ved at overkomme enkle ting i dagligdagen. Jeg lukkede af for venner og bekendte i skam over min egen mærkelige elendighed. Handlingslammet, som jeg var, gik de fleste aftener med TV.

TV ændrede mit liv

Det blev faktisk TV, som ændrede min jammerlighed. Jeg så en person forklare om sin sygdom og tænkte: "Det er jo lige sådan jeg har det!!". Så kontaktede jeg en psykiater og fik stillet diagnosen: Middelsvær depression med lettere panikangst.

Siden er det gået op og ned. Hver gang jeg stopper med medicinsk behandling, får jeg en ny depression. Derfor fortsætter jeg denne behandling indtil videre.

Forstående arbejdsplads

Jeg har stadig et fuldtidsjob - takket være en meget forstående arbejdsplads. Jeg gjorde opmærksom på min sygdom på arbejdet, og det har været medvirkende til, at jeg har haft meget få sygedage. Jeg har haft få sygedage, selv om det har krævet al min styrke og lidt til at komme på job. Set i bakspejlet har det været det hele værd.

Til alle forpinte

Til alle, som er forpinte af den sorte Satan. Den sorte Satan kalder jeg sindet, når det bløder, og man står på grænsen til selvmord: GØR DET ALDRIG!!!!!!!

Depression kan behandles, selvom alt er sort og håbløst. Selvmord er det værste, man kan gøre imod sine kære/medmennesker. Selvmord giver de efterladte en kæmpe sorg/skyldfølelse, som de på ingen måde fortjener.

Hold ud.

Knus fra Poul