Mandlig depression

Thorstein

Jeg er 55 år, og i 22 år var jeg praktiserende læge. Efter 2 diskusprolapser og en depression blev jeg pensioneret. I dag er jeg åben om min depression, fordi det kan gøre mænd opmærksomme på sygdommens faresignaler. Hvis nogen genkender mine symptomer, bør de gå til deres læge. Ellers kan det hele rable.

Depression kan helbredes

I dag arbejder jeg som lægekonsulent og censor ved lægestudiet. Samtidig læser jeg idéhistorie og sundhedsvidenskabernes filosofi på Åbent Universitet. Jeg er en glad mand, som nyder min familie, rejser, kunst og kultur.

Mit budskab

Jeg tror, at depression har en biokemisk forklaring. Jeg var offer for et ur i hjernen, som havde tikket sig frem til en depression. Den skulle have været diagnosticeret og helbredt med det samme. Men jeg troede alt for længe, at jeg kunne helbrede min depression selv. Det var dumt. Jeg kunne have sparet mig selv og familien for lidelser. Jeg håber, øget oplysning gør, at andre opdager symptomerne tidligt. Det er ubeskriveligt vigtigt, at behandlingen begynder hurtigt. Det forhindrer ulykker i at vælte frem.

Tiltagende mørke

Jeg var 51 år og på toppen af min menneskelige og faglige udvikling. Jeg var en aktiv og engageret person. Men jeg begyndte at gå i en anden retning. Jeg blev træt, passiv og uengageret. Fanget af et tiltagende mørke.

Jeg plejede at bruge min energi på arbejdet. Pludselig brugte jeg energien på at tage mig sammen, så jeg kunne passe arbejdet. Men trætheden og mørket tiltog. Alt var meningsløst. Jeg koblede mig fra tilværelsen og verden.

Både læge og patient

Som læge vidste jeg, at kvinder kunne blive deprimerede. Det har lægestanden hævdet i mange år. Men få læger ved, hvordan mænd udtrykker en depression. Hvad mænds symptomer er. Uvidenhed gjorde, at jeg ikke kunne diagnosticere mine egne symptomer. Jeg prøvede medicin i flæng, men det hjalp ikke.

Mænd gemmer sig

Vi mænd går og gemmer os. Vi taler sjældent om følelser. Til min tilfredshed opdagede mine kolleger ikke min sygdom. Jeg led med symptomerne alene: Min identitet forsvandt, og verden så jeg i gråtoner. Jeg kunne ikke komme i kontakt med andre. Jeg følte en dødsangst forbundet med uro og rastløshed. Hukommelsen svigtede, og jeg havde søvnbesvær.

Udadvendt vrede

Jeg var meget vred og irriteret på min kone og mine børn. Alt, hvad de lavede, var forkert. Jeg havde hidsighedsanfald og var negativ. Jeg begyndte at drikke for at få ro i min sjæl. Men det gjorde det bare værre. Ægteskabet prøvede jeg at redde med parterapi og psykologhjælp. Men terapien drev mig længere ud. Når jeg blev spurgt om følelser, indkapslede jeg mig.

Kunstens verden

Jeg fandt trøst i kunstens verden. Jeg opdagede, at digtere og malere er bedre til at belyse tilværelsens grundvilkår end professionelle sjæleforskere. I litteraturen finder man mange deprimerede mænd. Hemingway havde mange af de mandlige træk. Han var he-man, jæger, fisker og soldat. Men han rummede tonsvis af depressive elementer i sig. Han endte med at skyde sig med et jagtgevær.

Korrekt behandling

Efter 6-7 måneders helvede kom tankerne om selvmord. Tankerne fik mig til at kontakte en psykiater. Her mødte jeg professionel forståelse. Desuden fik jeg korrekt medicinsk behandling. Melankolien forsvandt gradvist og mit humør og engagement kom tilbage. Jeg får stadig medicin og taler med psykiateren hver 3. måned. Der er stort set ingen bivirkninger i dag, heller ikke seksuelt.

Læs mere om  mandlig depression.