Dit træ...

Anny

Anny

Du fandt et træ et sted på din vej

det hviskede stille, jeg behøvede dig

du lyttede til træets forvrængede ord

et sted i det træ, en sjæl der bor

du besøgte det hver dag, hvor end du var

så træet ikke følte sig så rodløs og bar

der fulgte en tid hvor træet stod i mørke

dine varme ord og trofasthed gav det styrke

det fik træet til at holde fast med sine rødder

holde fast ved livet, med begge fødder,

du lod græsset vokse skaffede træet, lidt læ

dine livsglade ord, holdt liv i det træ

så blev det lysere dage og forår i landet

men du havde aldrig mere travlt med andet

end du lagde turen omkring træet, ved vejen

du så, det holdt fast med grene der svajede

forsøgte at få hold på sig selv, være et hele

der var så mange tanker, med dig at dele

det lykkedes ikke hver dag, men træet var en særling

og fik af dine tanker og ord meget kærlig næring,

så fik de lyse timer bedre fat og træet fik glans

nye blade voksede ud, på den ledige plads

du havde en plads ved siden af træet

her var fred når du ønskede at hvile fra ræset

længe gik dagene på denne måde

med vores usynlige sprog, vi hinanden nåede

rødderne fik fat og stammen blev kraftig

og træet strakte nu sine grene standhaftigt

lidt forsigtigt det nød, at vise dig fine nye blade

der groede frem af den tillid og tro du havde

vidste, det ikke kæmpede kampen alene

stod nu ved vejen, havde vokset sig frem

du kom her hver dag, sad lidt og tog hjem

så kom der dage hvor du måtte 'hoppe over'

men træet ventede smilende, jeg ved jo du kommer