Lægeskift
Praktiserende læge Ole Tang
Man har ret til at vælge læge inden for 15 km fra sin bopæl (i København dog 5 km).
Ved flytning inden for et lokalområde vil man derfor ofte kunne beholde sin praktiserende læge.
Hvis lægen er indforstået, kan man vælge en læge, der bor mere end 15 km væk. Nærmere oplysninger fås hos kommunen, hvor lægevalg finder sted.
Hvis du skifter læge, kan du give din nye læge tilladelse til at rekvirere din journal fra den tidligere læge.
Børn følger forældrene til de 15 år, hvor man frit kan skifte læge. Du kan kun vælge en læge, der har åben for tilgang af nye patienter.
Det koster kr. 175,- at skifte læge. Se evt. nærmere på din kommunes hjemmeside om lægeskift. Ofte har kommunen en lægeskifteservice på nettet, hvor du kan skifte læge ved at udfylde cpr-nummer mv. Du kan finde din kommune på www.borger.dk.
Hvis du henvender dig på kommunen, så husk at medbringe dit gule sundhedskort.